Kalender

onsdag den 22. august 2012

XE3 World Tour

XE3 World Tour, hvor Embarcadero præsenterer næste release af Delphi og RAD Studio, er netop begyndt, og turen kommer også til Danmark (både København og Aarhus) i løbet af de næste uger. Husk at melde jer til (via ovenstående link)

Der er mange spændende nyheder, men personligt synes jeg det mest spændende er at frugterne af det arbejde som Embarcadero har været i gang med i nogen år - at lave en helt ny compiler - nu viser sig.

Det betyder nemlig dels, at vi fremover vil se at Delphi og RAD Studio vil kunne lave programmer til mange nye platforme, dels at vi kan se frem til at der fremover ikke vil være så hård binding imellem compilerversioner og tredjepartsprodukter, således at man ikke er tvunget til at købe nye versioner af tredjepartskomponenter, hver gang der kommer en ny Delphi version.

Det er selvfølgelig en fordel for brugere af tredjepartskomponenter, men jeg synes det er lige så stor en fordel for leverandørerne af dem, for de slipper for at skulle vedligeholde så mange forskellige udgaver af komponenterne, og kan derfor bedre koncentrere sig om at lave ny funktionalitet.

I øvrigt vil efterårets workshop på Hesselet i uge 43 komme til i høj grad at handle om XE3

Ingen kommentarer: