Kalender

lørdag den 24. februar 2018

WORKSHOP 24.-25. april 2018 på Hotel Hesselet

Andrea Magni – Marco Cantù: ”Delphi is just huge”

Dette forårs workshop har et lidt andet koncept end de tidligere workshops. Vi har i år to talere.
Dag 1 bliver en blanding af sessioner, hvor man må vælge taler, og sessioner hvor begge talere supplerer hinanden.
Dag 2 bliver fælles sessioner med begge talere.

Andrea og Marco, begge fra Italien vil guide os igennem flere måder at lave servere og klienter til REST kommunikation, en hel del omkring FireMonkey (FMX) styling, en del om Windows platform (VCL) og de vil dele oplevelser, frustrationer og erfaringer de har haft med at publicere på diverse ”stores”, som Apple App Store, Google Play Store samt Microsoft Windows Store.

Der er begrænset antal pladser, så det gælder om at være hurtig hvis man vil have plads til denne forrygende workshop.

Ved tilmelding må man gerne tilkendegive, uden at det er bindende, hvilken session man vil deltage i, ved de sessioner der kører sideløbende. Programmet kan godt blive justeret undervejs.

Det detaljerede program og tilmeldingsformular finder du her

Sidste frist for tilmelding er 12. marts 2018
OBS: Det er vigtigt for DAPUG, at deltagerne betaler inden WorkShoppen begynder. Derfor er deltagelse 500 kr. billigere, hvis betalingen sker senest den 19. april 2018
Andrea Magni is an Italian computer engineer and Embarcadero MVP. He had the luck to work with the very best Delphi experts in Italy and collected a wide experience in many different areas of software development (covering Desktop, Server, Mobile, Web and IoT). He loves Delphi, has been a speaker in many conferences and events in Italy and Europe and he is the author of TFrameStand and MARS-Curiosity library. Lives in Monza, Italy with his wife and daughter.

Marco Cantù is an Italian computer engineer and is Product Manager for Delphi at Embarcadero Technologies. He is also author of the best-selling book series Mastering Delphi that have covered all Delphi versions from Delphi 1 to 2005. After this, Marco wrote some handbooks as supplement to the Mastering Series. Marco lives in a lovely town Piacenza in Italy with his wife, daughter and son. Marco loves Denmark as this is the country where Lego is from.

torsdag den 15. februar 2018

ERFA-møde med efterfølgende generalforsamling d. 12. marts 2018 i Fredericia

DAPUG holder erfamøde mandag d. 12. marts 2018 kl. 10 - 16 hos ArcherSoft ApS, Videnpark Trekantområdet, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia.

Umiddelbart i forlængelse af erfamødet afholdes ordinær generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne.

Alle er velkomne til erfamødet, uanset om man er medlem af DAPUG eller ej. Tilmelding er under alle omstændigheder nødvendig af hensyn til bespisning, som omfatter formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe.

Sidste tilmeldingsfrist er torsdag d. 8. marts (og derfor overskredet).
Hvis du er tilmeldt og bliver forhindret, bedes du ringe til Thomas Vedel på 40 19 11 89.

DAPUG-medlemskab dækker frokost for en deltager. Hvis I kommer flere på samme medlemskab, skal der betales frokost for overskydende deltagere. Deltager du uden at være DAPUG-medlem opkræves et deltagergebyr på kr. 150,-. Du er medlem af DAPUG, hvis enten du selv eller din virksomhed har tegnet medlemskab.

Du er velkommen til at medbringe en bærbar PC til mødet, så du kan afprøve det vi snakker om undervejs. Der vil være mulighed for trådløs internet-adgang, men husk forlængerkabel til strøm og netværk, hvis du er afhængig heraf. 

Agenda (ændringer kan forekomme):

09:45 - 10:00 Ankomst og opstilling af medbragt PC.
Kaffe

10:00 - 10:30 Registrering af WiFi-punkter i Delphi på Android-devices (Jens Fudge, Archersoft)
Jens demonstrerer hvordan man kan undersøge hvad der er af synlige WiFi accesspoints, og filtrere hvilke punkter der skal vises for brugeren, samt hvordan man forbinder til et ønsker accesspoint inde fra sin applikation..

10.30 – 11.00 Adgang til Google Calender fra Delphi (Jens Fudge, Archersoft)
I Delphi 10.2.2 medfølger en del C-Data connectors i prøveversion, bl.a. med mulighed for at integrere med Google Calendar. Jens viser hvilke muligheder det giver.

11.00 – 12.00 Udvikling og test på virtuel Android device (Thomas Vedel, Thomas Vedel Consult ApS)
Udvikling af mobile løsninger har i praksis krævet at man har ekstra hardware (mobile dimser) tilsluttet computeren.

Nu er det imidlertid blevet muligt at afvikle Android 6 og 7 tilfredsstillende i en virtuel maskine (med samme hastighed som på en telefon), således at al udvikling kan ske på computeren, og man kun er afhængig af eksterne enheder ved afsluttende test.

12:00 - 13:00 Frokost

13:00 - 13:30 Generel erfa (fælles)
Kom med alt hvad du har af mere eller mindre håndfaste ideer og spørgsmål (især om anvendelse af Delphi) og få dem diskuteret med ligesindede.

13.30 – 14.00 Erfaringer med Firebird 3.0.3 (Thomas Vedel, Thomas Vedel Consult ApS)
Firebird er ofte en velvalgt flerbrugerdatabase ved udvikling af Delphi-løsninger. Firebird 3 har eksisteret i over et år, og har bla. introduceret en helt ny sikkerhedsmodel.

I starten af februar blev subrelease 3 frigivet med en række optimeringer og forbedringer, så ydelse og skalerbarhed er forbedret yderligere.

Thomas viser hvordan databasen virker i praksis og fortæller hvad man skal være opmærksom på ved skift til den nye version.

14:00 - 14:15 Mixed-language løsninger (Jens Fudge, Archersoft)
Selv om de fleste af os er mest fortrolige med Delphi, er der mange firmaer der har megen kode liggende i C eller C++.

Jens har som konsulent integreret kildetekster skrevet i helholdsvis C / C++ og Delphi i et projekt, og viser med et lille eksempel hvor let det er at gøre i praksis.

14:15 - 14:30 Kaffepause

14.30 – 16.00 Smart Mobile Studio – Object Pascal programmer i en browser m.m.m. (Glenn Dufke, GlennKonnekt)
Smart Mobile Studio er udviklet med det formål at kunne skrive Object Pascal kode der afvikles i browseren. Ved at benytte et subset af Delphi's Object Pascal, samt funktioner lånt fra andre sprog, bla. partial classes som man kender fra C# kan du skrive applikationer som transpiles til højtydende JavaScript som kan køre i enhver moderne browser.

I de seneste måneder er der arbejdet hårdt på at forbedre den underliggende arkitektur - RTL'en, IDE'et og generel performanceoptimering.

Produktet er ikke en konkurrent til Delphi, men et ekstra værktøj i ens værktøjskasse hvor browseren og micro-services i endnu højere grad bliver aktuelt, og det lader os bruge vores Delphi-viden og erfaring til at nå browseren - endnu hurtigere!

Du kan læse mere som Smart Mobile Studio her og den nyeste 3.0 opdatering (i en fungerende betaversion) her.

Inden mødet vil Glenn skaffe nogen 60 dages prøvelicenser til alle mødedeltagere, så vi får god mulighed for at afprøve produktet i praksis.

16.00 – 16.30 Ordinær generalforsamling 2018
Dagsorden i henhold til vedtægterne