Kalender

tirsdag den 20. august 2019


WORKSHOP 22.-23. oktober 2019
Hotel Hesselet

Cary Jensen and Danny Wind
"Delphi – Can be used for anything"

Efterårets workshop I 2019 bliver et brag af en workshop hvor vi kommer til at se, at Delphi virkelig kan bruges overalt og til alt.

   På dag 1 får vi besøg af Product Manager Marco Cantù som vil gennemgå nuværende status på Delphi samt Road Map som den ser ud til den tid.  Det er muligt, at stille spørgsmål til Product Manager.
 Bemærk: Marco er med via Skype.

   Derefter tager Danny Wind og Cary Jensen over, og tager os igennem en hel masse om Microservices, Database programmering, CPU optimering, decoupling, tråde og en ordentlig spandfuld tips og tricks  På dag et får man lov at vælge om man vil følge den ene eller den anden taler, afhængig af hvor ens interesse ligger. Sessionerne er tilrettelagt således, at man godt kan vælge en taler til en session, og den anden taler til den næste session.

   Dag 2 bliver en dag hvor Cary og Danny fremlægger sammen. Vi får på denne vis forhåbentlig gang i lidt diskussion omkring emnerne. Vi har med stor succes set denne fremgangsmåde før, hvor vi kommer i dybden med emnerne.  Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk oplevelse.

Det detaljerede program og tilmeldingsformular finder du her


Sidste frist for tilmelding er 6. september 2019

OBS: Det er vigtigt for DAPUG, at deltagerne betaler inden WorkShoppen begynder. Derfor er deltagelse 500 kr. billigere, hvis betalingen sker senest den 17. oktober 2019