Kalender

torsdag den 15. november 2007

Slides fra ERFA-mødet 24. oktober

Så er mine slides fra erfa-mødet d. 24. oktober på Vester Skerninge kro endelig blevet lagt til download.

Det viser sig, at man tilsyneladende ikke kan lave links til DAPUG's fil-sektion, uden at det samtidig betyder at brugerne tvinges til at lave log-in hvis man vil kunne se bilagene, hvilket er lidt bøvlet i praksis. Derfor skulle jeg først finde ud af hvor jeg så ville gøre af mine slides.

Mine indtryk fra CodeGear konferencen i Frankfurt - EuroDevCon 2007 - kan ses her

Oplægget til beskrivelsen af Test Driven Development kan ses i her. Dette emne vil blive hovedtema for næste erfamøde d. 16. januar 2008

Og endelig var der nogle af mine notater fra den 5. Internationale Firebird Konference i Hamborg. Venligst bær over med stave- og trykfejl - notaterne er lavet "on the fly" under indlæggene

onsdag den 14. november 2007

ERFA møde den 16. januar 2008

Vi holder ERFAmøde den 16. januar 2008 på Iværksættercentret 5te, Rued Langgaardsvej 7, 2300 København S.

Vi starter som sædvanlig kl. 10, og så må vi se om vi kan holde ud til kl.17. Der er foreløbig følgende forslag til emner:
"softwarekvalitet / agile udvikling"
"Unit Testing i praksis" (som vi jo ikke fik så meget tid til på det seneste møde.

Det smarte ved den "nye" hjemmeside er, at alle nu kan kommentere her, så vi evt. kan få nogle flere emner på banen.

tirsdag den 13. november 2007

Ny hjemmeside online

Hermed er den nye hjemmeside gået online. Den gamle hjemmeside kan et stykke tid endnu ses her.