Kalender

søndag den 23. februar 2025

DAPUG erfamøde tirsdag d. 18. marts kl. 10 - 16 med efterfølgende generalforsamling

DAPUG holder erfamøde tirsdag d. 18. marts 2025 kl. 10 - 16 med efterfølgende generalforsamling hos Risø, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde.

Det vigtigste formål med erfa-møderne er at mødes fysisk og udveksle erfaringer og gode ideer. Derfor kræver deltagelse i mødet fysisk fremmøde. Alle er velkomne til deltage i erfamødet, uanset medlemskab af DAPUG eller ej.
Deltagelse er gratis for medlemmer af DAPUG. Ikke-medlemmer opkræves deltagergebyr på kr. 150,-.
Du er medlem af DAPUG, hvis blot din virksomhed har tegnet medlemskab. Hvis I deltager flere personer fra samme firma, opkræves deltagergebyr for deltager nr. 2, 3, 4 osv.
Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 11. marts kl. 16, men tilmeld dig gerne tidligere aht. planlægningen.
Ved behov for til- eller framelding efter 11. marts: Ring til Thomas Vedel på 4019 1189
Tilmelding foretages via dette link.
Hvis du er tilmeldt og bliver forhindret, kan du indtil 11. marts sende en ny tilmelding, hvor du i kommentarfeltet skriver, at du er blevet forhindret. Hvis du gemmer den kvittering, du modtager på mail efter tilmelding, kan du også vha. linket i mailen ændre din tilmelding. Ved behov for framelding efter 11. marts bedes du ringe til Thomas Vedel på 40 19 11 89.
Du modtager efter tilmelding en kvittering på mail, så du kan se du er registreret.
Alle tilmeldte deltagere modtager senest fredag d. 14. marts info om DTU Risø Campus, transport m.v.
Det er en god idé at medbringe en bærbar PC til mødet, så du kan afprøve det vi snakker om undervejs. Der vil være mulighed for trådløs internet-adgang, men husk forlængerkabel til strøm og kablet netværk, hvis du er afhængig heraf. 

Agenda:

09:45 - 10:00 Ankomst og evt. opsætning af medbragt PC.
Kaffe

10:00 - 11:00 Flere rapporter med FlexCel (Jens Fudge)
Jens går i dybden med flere eksempler på hvordan man kan bruge TMS FlexCel til rapportskrivning fra Delphi. FlexCel er et produkt, som gør det muligt at læse og skrive Excel-filer direkte fra Delphi uden nogen former for afhængigheder af Excel eller andre Office-programmer.
  
11:00 - 12:00 Signering af Windows-programmer: Den komplette guide (Thomas Vedel)
Hvorfor skal man signere sine Windows-programmer, hvad giver det af fordele, og hvordan gør man det i praksis? Thomas fortæller hvad det koster, hvilke certifikater man kan købe, og viser både hvordan man automatisk kan signere programmerne i Delphi eller ved signering i installationsprogrammer.

12:00 - 13:00 Frokost

13:00 - 13:30 Generel erfa (fælles) / værktøjer i IDE'en (Thomas Vedel)
Kom med alt hvad du har af mere eller mindre håndfaste ideer og spørgsmål (især om anvendelse af Delphi) og få dem diskuteret med ligesindede.
13:30 - 14:30 Introduktion til XData, den smarte måde at lave REST (Jens Fudge)
XDATA er endnu et produkt fra TMS. Det er en del af deres BIZ pakke, og Jens arbejder med XData til hverdag. Xdata gør det utroligt nemt at arbejde med REST, så selv om XData ikke er gratis, kan det hurtigt tjene sig hjem igen.

14:30 - 14:45 Kaffepause

14:45 - 15:15 Diverse dagligdags udfordringer og deres løsninger (Thomas Vedel)
Hvordan får man WMware til at køre effektivt på Windows?
Hvordan forbinder man sit Android-device til Delphi uden brug af kabel?
Et par små hjælpeprogrammer som jeg har lavet kan være en hjælp i begge tilfælde.

15:15 - 16:00 Nyheder i RAD Studio / Delphi 12.3 (Thomas Vedel + alle)
Thomas forventer at Delphi 12.3 releases inden erfamødet, og vi vil prøve at kigge på nyhederne. Hvis ellers beta-versionerne afspejler hvad man kan forvente, ser det spændende ud...

16:00 - 16:05 Kaffepause

16:05 - 16:30 Generalforsamling
Ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne.

16:30 Tak for i dag

Ingen kommentarer: