Kalender


Vis kalender      RSS iCal

fredag den 15. juli 2016

ERFA-møde d. 23. august hos GEUS i København

DAPUG holder erfamøde tirsdag 23. august kl. 10 - 16 hos GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K.

Mødet er et hands-on temamøde, hvor vi undersøger hvorledes man laver programmer i Delphi som effektivt udnytter databaser. Vi tager udgangspunkt i (forbedrede udgaver af) de databaser, vi lavede på sidste møde i Fredericia, og laver både en server-app samt mobil- og Windows-klienter.

Alle er velkomne, uanset om man er medlem af DAPUG eller ej. Tilmelding er under alle omstændigheder nødvendig af hensyn til bespisning, som omfatter formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe.

Tilmelding skal ske via tilmeldingsform senest torsdag d. 18. august.


Deltagelse er gratis for medlemmer af DAPUG. Ikke-medlemmer opkræves deltagergebyr på kr. 150,-. Du er medlem af DAPUG, hvis blot din virksomhed har tegnet medlemsskab.

Vi laver løsningerne ”rigtigt”, så du får færdige opskrifter med hjem, der beskriver hvordan du laver robuste løsninger, hvor programmerne udnytter databaserne bedst muligt. Vi laver både Windows- og mobil-klienter, og arbejder både med lokale og ”remote” data.

Vi laver ikke kæmpe store løsninger, men du vil få et solidt fundament, du kan bruge som grundlag for selv at arbejde videre.

Det vil derfor være formålstjenligt, hvis du medbringer en bærbar PC (med Delphi installeret) til mødet, men husk forlængerkabel til strøm og netværk, hvis du er afhængig heraf. Du er naturligvis også velkommen til at lade PC'en blive derhjemme, hvis du foretrækker det.

Agenda (ændringer kan forekomme):

09:45 - 10:00 Ankomst og opstilling af medbragt PC.
Kaffe

10:00 - 12:00 Effektiv udnyttelse af databaser fra Delphi (Thomas Vedel, TapTraQ Aps / Jens Fudge, ArcherSoft ApS)
  • Anbringelse af en database og tilhørende kode i "skyen"
  • (Hjemmestrikket) ORM som effektivt middel til at tilgå data
12:00 - 13:00 Frokost

13:00 - 13:30 Generel erfa (fælles)
Kom med alt hvad du har af mere eller mindre håndfaste ideer og spørgsmål og få dem diskuteret med ligesindede.

13:30 - 16:00 Effektiv udnyttelse af databaser fra Delphi - fortsat (Thomas Vedel, TapTraQ Aps / Jens Fudge, ArcherSoft ApS)
Vi laver klient-programmer på alle tænkelige platforme
  • Windows
  • Mac
  • Android
  • iOS
Vi vil ikke alle sammen lave klenter til alle platforme, men alle deltagere vil efterfølgende få sourcekoden til alle platforme stillet til rådighed.

16:00 Tak for i dag

Ingen kommentarer: