Kalender

søndag den 12. juni 2016

Filer fra ERFA-mødet i Fredericia

Tak for en god ERFA-dag hos Jens Fudge / Archersoft i Fredericia.

Hovedtemaet var som annonceret "Introduktion til databaser", og vi kom godt rundt om hvilke forskellige slags databaser der findes, og hvordan man bærer sig ad med at vælge "den rette slags". Som vi aftalte vil vi på næste erfamøde arbejde videre, og se hvordan vi laver programmer, som på en hensigtsmæssig møde arbejde med de data, der ligger i databaserne.

Den meget lille "teaser" vi lavede i Delphi, overtræder stort set alle de tommelfingerregler der findes for god programmeringsskik, hvis man gerne vil have at databaseprogrammer arbejder stabilt og driftsikkert, så der er plads til forbedringer. Heldigvis er det overkommeligt at gennemføre, så det vil vi gøre på næste møde efter sommerferien. Tid og sted ligger endnu ikke fast, men det bliver formodentlig hos GEUS i København.

Som sædvanlig ligger præsentationen fra mødet inkl. tilhørende filer på vores Subversion server. Det hele kan hentes på adressen http://veco.dyndns.org:3690/svn/dapug (virker bedst med en Subversion klient, f.eks. tortoisesvn)

På bestyrelsens vegne ønskes I alle sammen en rigtig god sommer!


Ingen kommentarer: