Kalender


Vis kalender      RSS iCal

torsdag den 31. maj 2012

Erfamøde i København d. 20. juni 2012

DAPUG holder erfamøde hos GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K onsdag d. 20. juni 2012 kl. 10:00 - 16:00.

Tilmelding kunne foretages til og med søndag d. 17. juni.
Fristen er overskredet og der er lukket for yderligere tilmelding.
Deltagelse er som sædvanligt gratis for DAPUG medlemmer. Alle andre skal betale 150 kr. i deltagergebyr.

Deltagerne har modtaget kvittering for tilmeldingen mandag d. 18. juni.
Hvis du mener du har tilmeldt dig, og IKKE modtaget kvittering herfor skal du omgående kontakte Thomas Vedel på tlf. 4019 1189. Det er ikke muligt at deltage uden forudgående tilmelding.

Agenda:

(Alle tidspunkter er vejledende. Både indlæggenes varighed og rækkefølge kan ændres på dagen.)


9:45 - 10:00
Registrering i receptionen ved hovedindgangen.
Palle M. Jensen fra GEUS er vores kontaktperson på stedet.

10:00 - 10:15
Kaffe og opstilling
Tag for en sikkerheds skyld en strøm forlænger/fordeler ledning med til din computer

10:15 - 11:30
Databaseadgang / databehandling på "den pæne måde" (Jens Fudge, Archersoft)
Vi har næsten altid brug for at tilgå data i de løsninger vi laver, men hvordan kan man lave det "pænt" med anvendelse af OOP (Objekt Orienteret Programmering) i stedet for blot at "gøre som man plejer"

11:30 - 12:00
Generel ERFA og "networking"
Få en snak om emner du vil vise eller bare høre andres meninger om (eks. tredjepartssoftware, unicode, kopibeskyttelse, egne komponenter, internetapplikationer...)

12:00 - 12:45
Frokost (og mere "networking")
Aht. bestilling af frokost er det vigtigt at du er tilmeldt mødet

12:45 - 14:00
3D visualering på den nemme måde (Lars Nebel, I-GIS)
I Delphi XE2 er FireMonkey kommet med som et nyt framework, der bl.a. kan håndtere 3D. Men det er slet ikke nødvendigt for at lave 3D applikationer.
Lars viser hvordan man ved hjælp af GLScene og OpenGL kan lave 3D visualisering i såvel nye som ældre udgaver af Delphi

14:00 - 15:00
Erfaring med TMS-komponenter (Lasse Lægteskov, IvoCall)
TMS er en meget stor leverandør af komponenter til Delphi - faktisk er der så mange at vælge imellem, at det kan virke lidt overvældende. Lasse fortæller om sine erfaringer med nogen af dem...

15:00 - 16:00
Serviceapplikationer i Delphi (Thomas Vedel, Thomas Vedel Consult)
Serviceapplikationer er programmer som installeres som services - eller tjenester - i Windows. De kan starte op automatisk når Windows startes uden at der er en bruger logget på maskinen, men hvordan laver man dem egentlig? Og hvordan laver man en brugerflade til at betjene dem med?

Ingen kommentarer: